CO2-mål   Byen   Transport   Boligen   Virksomheden   Kommunen   Byrådets beslutninger   Samarbejdspartnere   Nyheder

CO2-mål

Du er her: Forside CO2-mål Vurdering indsatsen Kommunen som helhed

  A-Å| Lav PDF| Sitemap| Søg
Udskriv| Læs højt| Stor skrift

Kommunen som helhed

Vurderingen af de planlagte og igangsatte initiativer indikerer, at CO2-udledningen i 2013, kan være reduceret med omkring 10%, i forhold til 2008.


I dette afsnit redegøres for vurderingen af CO2-reduktionen i 'kommunen som helhed'.


2013 uden klimaplan
Selvom der ikke gennemføres energibesparelser i 'kommunen som helhed' fra 2008 til 2013, forventes den årlige CO2-udledning af være reduceret med omkring 5% i 2013.

Det skyldes, at Danmark og derigennem de danske forsyningselskaber, er forpligtet til at anvende større og større mængder vedvarende energi i energiproduktionen. 

Beregningen er gennemført ved hjælp af prognoser for udviklingen i energinøgletal udarbejdet af bla. DONG Energy, Energinet.dk og Vestegnens Kraftvarmeselskab.
 
Forudsætningen er, at energiforbruget ikke ændres frem mod 2013. 

Se "2013 uden klimaplan" i tabellen nedenfor.
 
Tabel med vurdering af CO2-reduktion for kommunen som helhed

Der forventes reduktioner på ca. 8% i produktionen af el og på ca. 17% af den leverende fjernvarme.

Det medfører 'alt andet lige' en samlet CO2-reduktion på 5% - uden der iværksættes energireducerende initiativer.

Da det er besluttet at arbejde for at reducere CO2-udledningen med 10% i perioden 2009 - 2013 og efterfølgende arbejde på at blive en CO2-neutrale kommune, er der god grund til, at der sættes ind med de mange planlagte og igangsatte initiativer.



2013 med klimaplan
Der er flere initiativer i klimaplanen som forventes at reducere CO2-udledningen. 

Der dog mange faktorer som påvirker hvor stor den opnåede CO2-reduktion bliver. I tillæg kan det i en del tilfælde være svært isoleret set at opgøre effekten af de enkelte initiativer. 

Vurderingen af CO2-reduktion i 'kommunen som helhed' er derfor resultatet af en samlet vurdering af besparelsespotentialet fra de enkelte initiativer, i kombination med klimaplanens øvrige initiativer og deres mulighed for at øge realisebarheden af det tilstædeværende besparelsespotentiale.


1. CO2-reducerende initiativer i Byen:

Fjernvarmeudbygning. Konverteringer fra naturgas til fjernvarme =>
  • CO2-udledning fra individuel opvarmning/fjernvarme reduceres netto med omkring 4.700 ton CO2/år i 2013 svarende til en reduktion i kommunen som helhed på 1-2% af den samlede CO2-udledning i forhold til 2008

Etablering af ny CO2-neutral bydel (ECO-Life), herunder vedvarende energiløsninger og en række andre konkrete tiltag i den eksisterende boligmasse samt tiltag til etablering af løsninger til elbiler, ladestationer og to-vejs målersystemer medfører væsentlige CO2-reduktioner. 

De forventede CO2-reduktioner er dog vurderet konservativt og for så vidt angår CO2-reduktionerne i forbindelse med energirenoveringer og lignende, indregnet under Boligen (varmetabskortlægning/klimapakker til energirenovering, mm.). 

De nye og mere effektive transportløsninger vurderet at =>
  • CO2 fra transport forventes at blive reduceret med 5% svarende til en CO2-reduktion på omkring 4.500 ton CO2


2. CO2-reducerende initiativer i Boligen:

Borgerne motiveres til at gennemføre energirenovering via adgang til at kunne se varmetabet fra deres egen bolig. Det får de via Internet og på baggrund af den gennemførte varmetabskortlægning.

Borgerne får med udviklingen og markedsføringen af klimapakker til energirenovering af boligen lettere adgang til at energirenovere boligen og dermed reduceres energiomkostningerne og indeklimaet kan forventes at blive bedre. Og, ikke mindst, reduceres CO2-udledning fra opvarmning.

Borgerne tilbydes endvidere træning i Elsparefondens MinBolig-værktøj, hvor de på den måde i tillæg til varmetabsbillederne/klimapakkerne, får hjælp til at reducere deres elforbrug.

Borgerne har mulighed for enten mere forpligtende eller helt uforpligtende at blive en del af det etablerede borgerrettede klimanetværk MinKlimaforening, som arbejder for at gøre det lettere for boligejere at reducere deres klimabelastning og spare penge.

Ved systematisk arbejde med at fortælle 'de gode historier', motiveres borgerne ligeledes til at at øge deres bevisthed og handle mere klimabevist. 

Dette arbejde gennemføres i samarbejdet på tværs og læner sig op af blandt andet samarbejdet med Elsparefonden om MinBolig, Markedsplads for energibeparende ydelser samt ikke mindst samarbejdet med MinKlimaforening.

Den samlede effekt i perioden 2009-2013 er vurderet til at være 10% energibesparelser på el og varme =>
  • CO2 fra el-forbrug reduceres samlet med 17%
  • CO2 fra individuel opvarmning reduceres 31% (inkl. konverteringer)
  • CO2 fra fjernvarme reduceres samlet med 9%


3. CO2-reducerende initiativer i Virksomheden:

Det er ikke muligt at kvantificere den CO2-reducerende effekt fra initiativerne til virksomhederne:
  • Klimanetværk for virksomheden
  • Markedsplads for salg af energibesparende ydelser
Begge initiativer understøtter at der opnås CO2-reduktioner i kommunen, men det er svært at sætte tal på hvad effekten er.